KUBO: SKÆRMFRI KODNING FRA DAGTILBUD TIL SKOLE

KUBO gør programmering taktil og samarbejdende. Med robot, måtter, kort og fortællinger kan børn undersøge de grundlæggende byggesten i kodning – i deres eget tempo.

PRAKTISK INFO

MÅLGRUPPE

Lærere, pædagoger og bibliotekarer, der arbejder med børn i dagtilbud og grundskole.

VARIGHED & DELTAGERE

2-4 timer · 10-20 deltagere. Vi tilpasser, hvis I er flere.

PRISEKSEMPEL

Priseksempel: Fra 6.500 kr. ekskl. moms + transport.

FEM BYGGESTEN

Teknologiforståelse, kodning, computational thinking og computational play i praksis.

KUBO GØR KODNING TAKTIL

KUBO er en skærmfri robot, der programmeres med fysiske TagTiles. Det gør kode til noget, børn kan lægge, flytte, dele og tale om sammen.

Robotten er et godt sted at begynde, fordi den ikke kræver computer eller tablet. Børn kan hurtigt se, hvad deres kode får KUBO til at gøre, og prøve igen, når ruten ikke blev helt som tænkt.

KUBO kan bruges fra de første lege med retning og ruter til forløb, hvor børn arbejder mere systematisk med regler, fejlretning og egne løsninger.

Kurset er udviklet til pædagoger, lærere og bibliotekarer, der vil bruge KUBO med børn og have aktiviteter, som kan tilpasses deres egen hverdag.

Med forskellige sæt og aktiviteter kan KUBO skaleres i sværhedsgrad. Det giver mulighed for både enkle indgange og mere avancerede kodemissioner.

DE FEM BYGGESTEN

KUBO giver børn erfaring med centrale byggesten i programmering: rækkefølger, gentagelser, funktioner, betingelser og fejlretning. Det sker gennem leg, samarbejde og konkrete baner.

Vi bruger KUBO på tværs af læreplanstemaer og fag. Robotten kan blive en del af fortællinger, matematik, sprog, bevægelse og fælles problemløsning.

Det er en robot, der kan være enkel at gå til og stadig give plads til fordybelse, når børnene er klar til mere.

På kurset får I et fælles afsæt for at bruge KUBO målrettet og legende – med blik for både teknologiforståelse og børnenes egne idéer.

SÅDAN FOREGÅR KURSET

Vi starter med en kort introduktion til teknologiforståelse, kodning, computational thinking og computational play.

Derefter arbejder vi med aktiviteter og lege, der tager udgangspunkt i jeres behov og den målgruppe, I arbejder med.

DET FÅR I MED HJEM

  • Konkrete KUBO-aktiviteter til dagtilbud, skole, bibliotek og andre læringsmiljøer.
  • Et opgavehæfte, så I kan fortsætte på jeres eget niveau.
  • Mulighed for at tilvælge historiemåtte, skabeloner og materialer.

Vil I bruge KUBO i et forløb, der passer til jeres børn? Skriv til os, så planlægger vi det sammen.

Vil I se flere KUBO-eksempler, kan I også finde videoer og inspiration hos Lekolar.