CASE · INTERAKTIV INSTALLATION
SKRIVEMASKINE → COMPUTER → LYSAVIS
En mekanisk skrivemaskine blev indgangen til en digital besked.
På Mediemuseet på Brandts kunne gæsterne skrive på den fysiske maskine og se teksten fortsætte gennem computeren og ud på en digital lysavis.
KORT FORTALT
KUNDE
Mediemuseet på Brandts.
OPLEVELSEN
Gæsten skrev på en fysisk skrivemaskine. Beskeden blev registreret som digital tekst og vist på lysavisen i udstillingen.
RELEVANT FOR
Museer, biblioteker og udstillinger, der vil gøre teknologi- og mediehistorie konkret, kropslig og deltagende.
FRA MEKANISK TAST TIL DIGITAL TEKST
Installationen lod publikum mærke forbindelsen mellem to generationer af tekstteknologi. Skrivemaskinens velkendte mekanik blev bevaret, men hvert anslag fortsatte ind i et digitalt system.
Den afgørende løsning var overraskende fysisk: Vi monterede en lille mekanisk kontakt på hver typearm. Det fungerede mere stabilt end de mere indirekte måder, vi først afprøvede.
ET EGET USB-TASTATUR GEMT I EN SKRIVEMASKINE
Kontakterne fra typearmene blev samlet på et print, som vi selv fremstillede omkring en USB-HID-chip. Derfor opfattede computeren hele skrivemaskinen som et almindeligt USB-tastatur: Hver fysisk tast sendte det tilsvarende tegn direkte videre til computeren.
Det gjorde installationen robust og let at forstå. Den oprindelige genstand beholdt sit udtryk og sin mekaniske fornemmelse, mens det specialbyggede elektroniklag gav den en ny digital funktion.
FRA VÆRKSTED TIL UDSTILLING
SKAL JERES SAMLING KUNNE SVARE IGEN?
Vi udvikler interaktive installationer, der forbinder historiske genstande, fortælling og nutidig teknologi. Skriv til os, hvis jeres museum, bibliotek eller udstilling har en genstand, publikum skal kunne aktivere og forstå med hænderne.