CASE · SPILDESIGN
MADPAKKESPILLET
Et skærmfrit spil, hvor børn sammensætter en madpakke, prøver idéer af og opdager, at regler og rækkefølger er noget, man både kan tænke med og lege med.
Sammen med YOLI udviklede Guldastronaut en spilidé til YOLI-brættet, hvor maden bliver til brikker og børnene bygger deres egen sandwich trin for trin.
KORT FORTALT
KUNDE
YOLI – udviklet i samarbejde med Guldastronaut.
MÅLGRUPPE
De mindste børn – og de voksne, der leger og lærer sammen med dem.
FORMAT
Udvikling af fysisk spilkoncept, spillebrikker og læringsgreb.
NÅR EN MADPAKKE BLIVER TIL ET SPIL
Hvad skal på først? Hvad mangler? Og hvad ændrer sig, hvis to ting bytter plads? I Madpakkespillet bliver disse helt konkrete spørgsmål til små missioner. Børnene vælger, kombinerer, prøver igen og taler om deres løsninger.
Vi har arbejdet med, at spillet skal være let at gå til – uden skærm og uden at den voksne skal have alle svarene. Brikkerne giver noget fælles at pege på, mens reglerne kan justeres, udvides og gøres til børnenes egne.
GULDASTRONAUTS ROLLE
Vi bidrog med spilidé, visuel retning og udvikling af opgaver, brikker og læringsgreb. Ambitionen var at gøre computationel tænkning konkret og kropslig: noget børn kan bygge, flytte, vælge og tale om.
ET SPIL, DER ÅBNER FOR SAMTALE
Et godt kodespil behøver ikke ligne kode. Når børn lægger ingredienser i en rækkefølge, følger en regel eller finder en anden vej, arbejder de allerede med mange af de mønstre, som senere også findes i programmering.
Her starter det med brikker, madpakker og lysten til at finde på.
SKÆRMFRIE SPIL, DER SÆTTER TANKER I GANG
Vi udvikler spil, materialer og læringsformater, der gør teknologiforståelse konkret, legende og lige til at bruge.