Bee-Bot og Blue-Bot gør kodning fysisk, synlig og legende. På kurset får I en tryg og konkret indgang til robotterne – med aktiviteter, der kan bruges i dagtilbud, indskoling og på biblioteket.
PRAKTISK INFO
MÅLGRUPPE
Pædagoger, indskolingslærere, bibliotekarer og andre voksne, der arbejder med yngre børn.
VARIGHED & DELTAGERE
2-3 timer for op til 20 deltagere. Vi tilpasser gerne forløbet til jeres hverdag.
PRISEKSEMPEL
Priseksempel: Fra 6.500 kr. ekskl. moms + transport.
DET FÅR I MED HJEM
Konkrete lege, baner og et enkelt sprog for kodning i børnehøjde.
ROBOTLEG MED RETNING
Vi arbejder med ruter, retninger, sekvenser og fejlfinding gennem små missioner, fortællinger og lege. Deltagerne prøver selv aktiviteterne af og får idéer til, hvordan robotterne kan kobles til sprog, tal, rum, samarbejde og kreativitet.
Kurset tager afsæt i, at børn lærer ved at gøre. Derfor bevæger vi os fra fri udforskning til små opgaver, hvor børnene planlægger, tester, opdager fejl og prøver igen.
PINGVINEN JACK PÅ BLÅBOTTERNES PLANET
Vi har også udviklet Pingvinen Jack på Blåbotternes Planet: et univers med bog, aktiviteter og opgaver, der kan give robotarbejdet en fælles fortælling og masser af nye idéer.
ROBOTTER OG MATERIALER
Vi sælger ikke robotterne, men hjælper ofte med at sammensætte den rigtige kombination af Bee-Bot, Blue-Bot, baner og aktiviteter. Robotter og materialer kan blandt andet købes hos Lekolar.