Drømmefisk

DRØMMEFISK

Drømmefisk er en interaktiv installation og drop-in workshop, hvor børn bygger et fælles fremtidssamfund under havet. Ved skaberstationerne tegner de mennesker, dyr, planter, steder, opfindelser og regler, som de synes hører til i en god undervandsverden. Når tegningen bliver scannet, får den bevægelse og bliver en levende del af det fælles digitale undervandsmiljø.

HVAD FÅR I?

Et åbent værksted med skabeloner, tusser, samtalekort og en digital installation, der udvikler sig gennem publikums egne bidrag. Drømmefisk fungerer til festivaler, biblioteker, kulturhuse og skoleforløb, hvor børn både kan deltage kort, blive længe og bygge videre på hinandens idéer.

PRAKTISK

Vi medbringer den centrale installation, scanner, computere og workshopmaterialer. I skal typisk have et delvist mørklagt lokale, strøm, borde til skaberstationer og en stor skærm eller projektion.

Priseksempel: fra 15.000 kr. ekskl. moms pr. dag. Prisen afhænger af teknik, lokale og format.