15 raketter og Tegn din egen Duplo-opskrift
15 raketter og Tegn din egen DUPLO-opskrift er et gratis materiale med 15 raketopskrifter i forskellige sværhedsgrader plus en tom skabelon, hvor børn kan tegne deres egne byggeopskrifter.
Aktiviteten er god til at tale om opskrifter, rækkefølge, former, farver og problemløsning. Hvad gør vi, hvis vi mangler en orange klods? Kan en blå klods bruges i stedet? Hvornår er en raket stadig en raket, og hvornår bliver den til noget helt andet?
Det kan I arbejde med
- at følge en visuel byggeopskrift
- at tælle, sortere og vælge klodser
- at sammenligne sværhedsgrader
- at designe egne opskrifter, som andre kan bygge efter
Se PDF’en herunder eller download den til print. Brug den som en lille byggeaktivitet, en station i et værksted eller som start på børnenes egne raketdesigns.